Blok med soft attachment ses oftere på joller og sejlbåde. Her kommer et kort blogindlæg om fordele og ulemper samt nogle tips at tænke på. Rigtigt brugt er blok med soft attachment et meget anvendeligt blok til din sejlads og bådliv.
Hvad adskiller et traditionelt blok fra et blok med soft attachment?
Den væsentligste forskel mellem et traditionelt blok og et blok med soft attachment er, at fæstet i blokken går direkte gennem midten af skiven/trissen. I et traditionelt blok overfører sidepladerne belastningen fra skiven/trissen til blokkens hoved og derefter til fæstet.
Dette reducerer grundlæggende risikoen for, at blok med soft attachment går i stykker, fordi:
- Der er færre dele involveret.
- Selv hvis skiven/trissen skulle gå i stykker, vil fæstet holde fast i tovværket.
Fordele og ulemper ved soft attachment:
Fordele:
- Lette, stærke og sikre
- Modstandsdygtige over for slid
- Korrosionsfri
- Selvjusterende til belastningen, hvilket mindsker træthed på blokken og den belastede line
- Skånsomme mod mast, dæk og sejl med mindre støj
- Lave vedligeholdelsesomkostninger
På minussiden:
- Fæstet på linen/tovets styrke afhænger af korrekt montering
- Der er plads til, at det kan dreje lidt, hvis trækket på tovet ikke er helt i linje med blokken. Risikoen er, at ved for stor drejning vil fæstetovene slide mod hinanden. Et blok med svirvel bør overvejes, hvis drejningen er for stor
- Knuden på fæstelinjen udgør et svagt punkt
Knuden er det svage led!
Knuden er altid det svageste led i et linefæste. Den bryder ofte ved cirka halvdelen af tovværets brudstyrke. Til blok med soft attachment bør du derfor vælge en line, der har dobbelt så høj brudstyrke som blokken. Del brudstyrken for blokken med antallet af løkker og fordobl derefter dette tal for at tage højde for styrketabet fra knuden.
Valg af knude er vigtigt. Her kommer links til to gode alternativer:
- Carrick Bend knude
- Double Fisherman´s Bend knude