Blok med soft attachment ses oftere på joller og sejlbåde. Her kommer et kort blogindlæg om for- og ulemper og nogle tips at tage højde for. Brugt korrekt er blok med soft attachment et meget nyttigt blok til din sejlning og båtliv.
Hvad adskiller et traditionelt blok og et blok med soft attachment?
Den vigtigste forskel mellem et traditionelt blok og et blok med soft attachment er, at befestningen i bloket går direkte gennem midten af skiven/trissan. Hos et traditionelt blok overfører sidepladerne lasten fra skiven/trissan til blokets hoved og derefter til befestningen.
Dette mindsder i grunden risikoen for, at blok med soft attachment går i stykker, fordi:
- Der er færre dele involveret.
- Selv hvis skiven/trissan skulle gå i stykker, vil befestningen holde tauet.
Fordele og ulemper ved soft attachment:
Fordele:
- Let, stærkt og sikre
- Modstandsfulde mod slitage
- Korrosionsfrie
- Selvjusterende over mod lasten, hvilket mindsder slitage på bloket og den belastede line
- Skånsomme over mod mast, dæk og sejl med mindre støj
- Lav vedligeholdelsesomkostninger
På minus siden:
- Befestningen af tauen/linens holdbarhed er afhængig af, at det er korrekt monteret
- Den har mulighed for at dreje sig lidt, hvis trækken på tauet ikke er fuldstændig i linje med bloket. Risikoen er, ved for stor drejning, at befestningstauene gnider over hinanden. Et blok med swivel bør overvejes, hvis drejningen er for stor
- Knuden på befestningslinen udgør et svagt punkt
Knuden er den svage forbindelse!
Knuden er altid den svageste forbindelse i et linjebefestning. Den brækkes ofte ved cirka halvdelen af brækstyrken for linen. Til blok med soft attachment skal du altså vælge en line, der har dobbelt så høj brækstyrke som blokket. Del brækstyrken for blokket med antallet af løkker og dobbl derefter dette tal for at tage højde for styrkeforlusten fra knuden.
Valg af knude er vigtigt. Her er links til to gode alternativer:
- Carrick Bend knot
- Double Fisherman´s Bend knot